KOPISAG SKAL FOR RETTEN IGEN

KOPISAG SKAL FOR RETTEN IGEN

out-sider fik sommeren 2016 rettens ord for at LOOP-serien er så egenartet, at Uno Koncepts ‘Playfurn’-serie fra 2015 fik et omgående markedsførings- og salgsforbud, men nu skal sagen revurderes, da Uno Koncept har anket afgørelsen.

Retten bekendtgjorde ellers at Playfurn var en ”så nærgående efterligning” at den vil kunne forveksles med Loop-serien og dermed overtræde Markedsføringslovens §1.

Efter afgørelsen stoppede Uno Koncept med markedsføring og salg af PlayFurn, men søsterselskabet Uniqa fortsatte og har siden afgørelsen markedsført og solgt Playfurn. ”Det er ganske uhørt - og uetisk - at man efter en klar retslig afgørelse kan fortsætte med at sælge via et andet selskab i samme koncern og med samme ejer”, udtaler out-siders adm. direktør Ib Mogensen.

Uno Koncepts anke af afgørelsen går på, at man mener at retten har vurderet forkert og at Playfurn er så anderledes i designet, at forbuddet bør ophæves.

Sagen skal den 19+20 januar gå om i Landsretten og stadfæster man Sø- & Handelsrettens ord, forventer Ib Mogensen at Playfurn tages helt ud af markedet.

Læs pressemeddelelsen her