out-sider shortlistet i Danish Design Award

out-sider shortlistet i Danish Design Award

out-sider a/s er kommet igennem nåleøjet med to nye produkter i kampen om den eftertragtede designpris.

Bord-bænkesættet PLATEAU, designet af Holscher Design - en nyfortolkning af det traditionelle bord-bænkesæt, udført i højtrykslaminat - som med sit afrundede, rektangulære design giver plads til 10-12 personer i god kontakt med hinanden. Derudover giver de åbne varianter plads til kørestolsbrugere og gangbesværede.

Sikringspullerten OBSTRUCT, designet af Nation, er et nyt bud på en tung, men fortsat mobil og funktionel sidde-pullert. Støbt i beton kan den med sit organiske design anvendes både som et hastighedsnedsættende sikringselement i byen og som et sidde/hvile-element. OBSTRUCT kan desuden udstyres med solcelledrevet lys, sæder og planteindsatser.