PLATEAU SUNHUB

PLATEAU SUNHUB
Fakta

PLATEAU SUNHUB

#
189

Med SunHub bliver PLATEAU Picnic mere end et møbel; den bliver en social "hub". Den giver brugere mulighed for at lytte til musik via de indbyggede højttalere med Bluetooth tilslutning, at oplade deres mobiler trådløst eller med kabel, samt PC-opladning. Om aftenen belyser SunHub'en bordpladen med et blødt lys, hvilket skaber en hyggelig atmosfære. "Power to the People".

SunHub er drevet af 100% solenergi, er modstandsdygtig mod alt slags vejr, intelligent og CO2-neutral.

Sunhub er i 2020 tildelt den internationale designpris IF Design Award.

 

Design
Holscher Design

I 2015 deltog Holscher Design i en af out-sider indbudt designkonkurrence om fremtidens bord-/bænkesæt – og vandt!
Vinderforslaget blev primært valgt ud fra, at grundformen på samme tid var ikonisk og grafisk, men også at det var et sammenhængende, nyskabende møbel med mange siddepladser vendt mod hinanden.  Bord-bænkesættet – Picnic – er siden da udvidet med flere modeller og sidst tilkommet er en serie i bænk, plint og sæder i samme formsprog og materialevalg. 
 
PLATEAU serien er designbeskyttet.

d
Teknisk
data
TEKNISK DATA

SunHub
Solcelledrevet, med 4mm hærdet glasplade og lamineret 60W solcelle, indbygget 12V/15Ah batteri med 5 års levetid samt indikatordisplay.
Konstruktion i galvaniseret stål og pulverlakeret i mat sølv RAL 9006.
Dimension: L1400 x B305 xH130 mm, vægt: 43 kg.
IP 44 vandtæt / IK klassifikation: IK 8 / Korrosionsklasse: C4
Levetid: +10 år, batteriskift efter ca. 5 år.

Alle SunHub modeller har intelligent elektronisk styring med indbygget ur, programmeret til den valgte geografiske placering.

FASTE FUNKTIONER
Lysfunktion: Integrerede 1.2m LED-lysbånd under toppen på begge sider. Lysfarve i hvid, 3000K
Display: Viser ikoner og batteristatus på de valgbare funktioner.
PIR-bevægelsessensor: Bevægelsesstyret op- og nedblænding af lysfunktion og generelt strømforbrug.

VALGBARE FUNKTIONER
USB-opladning: 2 eller 4 x USB-stikdåse til opladning af mobiltelefoner, hvert udtag er på 5V/3A
QI-opladning (trådløs opladning): 2 x 10W QI-opladere under display glasset.
230V-opladning: Indbygget 12V/230V inverter. Begrænsning: Max. 150W.
Lydfunktion: Indbygget 4 x højttalere. Tilkobles med Bluetooth fra brugerens enhed.

MONTAGE
Monteres på toppen af Plateau Picnic bordet ved at afmontere de 2 ståldiscs i bordpladen.

VARIANTER
SunHub findes i 7 standard konfigurationer. Forespørg om evt. andre konfigurationer.

Yderligere tekniske data - se "Produktblad #2" i download boksen.


 

d
Extra
Video

Power to the People

Med PLATEAU Sunhub har vi skabt Danmarks måske mest sociale møbel. Det tiltrækker mennesker til byens rum. Et moderne bord/bænkesæt med integreret teknologi ”power to the people”. Netop tildelt designprisen IF Design Award.
Se videoen - og find ud af, hvad PLATEAU SunHub kan.

Film og klip: Karina Tengberg