ORB LAND
#Idé-banken er produkter, der endnu ikke er sat i produktion eller er leveret som 'custom design'.
Lidt mere end en bænk. Opgaven var at udforme en bænk, som kunne skabe afstand til nogle lavt siddende altankasser, og derved sikre at gående ikke stødte sig mod altankassernes hårde hjørner.
Et andet ønske var at de fik en formel relation til Goblernes udtryk, der på ingen måde minder om bænke.
Samtidig var økonomien begrænset. Det var derfor naturligt at søge efter et genbrug der kunne gøre at produktionsled kunne springes over. Spørgsmålet var ikke så meget hvad vi kunne få, som hvad vi kunne finde.
Out-sider lå inde med en støbeform til ORB som kunne modificeres. Bisgaard Landskab designede et nyt understel i stål med tre ben, der som en taburet, kunne tilpasses den skrånende rampe.
Stellet er overfladebehandlet, med en underspillet galvanisering, mens sædet i polyethylen har fået en dæmpet purpur farve, som harmonerer godt med Goblernes sorte og grå farvenuancer.