Asetek
Danmark
Den globale danske virksomhed, Asetek, der designer, udvikler og sælger væskebaserede køleløsninger til gaming-PC’ere og datacentre, har opført et nyt futuristisk domicil i Aalborg. Et spritnyt hovedkvarter til 220 ansatte og et vartegn for Aalborg mod syd. Totalentreprenør TL Byg ønskede i forbindelse med byggeriet at skabe et uderum, hvor medarbejderne kunne samles i frokostpauser og til udendørsmøder. Resultatet blev en atriumgård i flere niveauer. For at finde de rette udendørsmøbler til atriumgården kontaktede TL Byg Palle Poulsen fra PP Consult, der med sine mange års erfaring med at samarbejde med arkitekter og entreprenører, hjalpe med at finde de ideelle udendørsmøbler.
Tilføj til moodboard
Det var vigtigt ikke kun at vælge møbler, der var funktionelle, men som også bidrog til atriumgårdens æstetik. For at sikre, at møblerne passede perfekt til de omkringliggende arkitektoniske elementer, blev stellet i Plateau Picnic Round-bordene specialfarvet i sort, og bordpladerne blev designet med out-siders karakteristiske cave-overflade, som både er holdbar og æstetisk tiltalende. “Selvfølgelig skulle møblerne være funktionelle, men æstetikken havde også meget stor betydning. Når man bygger et nyt og moderne domicil, så går det ikke bare at stille et par borde og stole op. Møblerne skulle passe ind i arkitekturen og gårdmiljøet,” understreger Palle Poulsen.
Tilføj til moodboard
Tilføj til moodboard