Mar 19 - 2025

Byrum, hvor mennesker trives - Design, tryghed og funktion

Tryghed i byrummet er en hjørnesten i moderne byplanlægning. Når mennesker føler sig trygge, bliver byens rum levende og indbydende, hvilket skaber et positivt miljø for både beboere og besøgende. Men hvordan skaber vi trygge byrum, der både fungerer og er æstetiske?

Tilføj til moodboard

Hos out-sider tror vi på, at byrumsinventar kan spille en afgørende rolle i at fremme tryghed og social interaktion. Med inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd har vi samlet otte principper for trygge byrum – og viser, hvordan de kan integreres i byrumsdesignet med funktionelle og æstetiske løsninger.

  1. Øjne på gaden – skab liv og aktivitet

Når byrum inviterer til ophold og aktivitet, opstår der naturlig overvågning. Jo flere mennesker, jo mindre risiko for uønsket adfærd. Funktionelt byrumsinventar som LOOP-familien fra out-sider skaber sociale mødesteder, hvor mennesker naturligt opholder sig, hvilket gør byrummet mere levende og trygt.

Byrumsinventar kan også integreres strategisk nær caféer, skoler og transportknudepunkter for at øge synligheden og den menneskelige tilstedeværelse.

 

To brune PLATEAU Picninc O bordbænkesæt, der står i byrummet ved siden af hinanden

Tilføj til moodboard

  1. Overblik og synlighed – undgå skjulte kroge

Åbne og overskuelige områder gør byrummet mere trygt. Ingen blinde vinkler, ingen skjulte kroge.

Funktionelt byrumsinventar kan understøtte denne åbenhed. Lave pullerter, bænke og velplacerede siddepladser skaber overblik. PLATEAU-borde fra out-sider strukturerer byrummet uden at blokere synslinjer.

  1. Sikre bevægelsesforløb – gode forbindelser for alle

Gang- og cykelstier bør være tydelige, trygge og velfungerende. God skiltning og velbelyste ruter mindsker risikoen for uheld og utryghed.

Multifunktionelle produkter kan understøtte dette. Jello fungerer både som cykelparkering og terrorsikringspullert, hvilket skaber en sikker, organiseret og beskyttet rute for fodgængere og cyklister.

  1. Integreret belysning i byrummet – skaber tryghed

Dårlig belysning skaber utryghed. Integreret lys i byrumsinventar kan løse problemet.

Point Sun Pullert fra out-sider kombinerer funktion og æstetik, så byrummet både bliver oplyst og stemningsfuldt. Dette sikrer tryghed i de mørke timer og gør det lettere at navigere.

  1.  Når mennesker passer på byrummet

Når borgere føler ejerskab over et område, passer de bedre på det. Byrumsinventar, der er inviterende og veldesignet, styrker denne tilknytning.

Satellite fra out-sider er et eksempel på, hvordan design kan gøre byrummet til et sted, folk værdsætter. Satellite blev skabt via projektet ”kærlig hilsen fra Nr. Snede”. Et projekt i Ikast/Brand Kommune, som arbejder med de unge i de små provinsbyer i Danmark. Projektet møder de unge på deres egne præmisser – og skaber et mødested, hvor man kan hænge ud

Tilføj til moodboard

Tilføj til moodboard

  1. Skab liv – opholdsmuligheder øger trygheden

Et aktivt byrum er et trygt byrum. Mennesker tiltrækker mennesker.

Fleksible løsninger som HopOp500 fungerer både som siddeplads og legeområde, hvilket inviterer flere aldersgrupper til at bruge byrummet. Det skaber dynamik, social interaktion og liv.

  1. Vedligeholdelse – et velholdt byrum signalerer tryghed

Byrum, der fremstår slidte og rodede, kan føles utrygge. Materialevalg og design er afgørende for et vedligeholdelsesvenligt byrum.

out-siders produkter er skabt i holdbare materialer, der kræver minimal vedligeholdelse, så byrummet altid fremstår pænt og inviterende.

  1. Fysisk beskyttelse uden at kompromittere design

I nogle byområder er der behov for fysisk sikring, men det må ikke gå ud over byrummets æstetik.

Obstruct fra out-sider kombinerer terrorsikring og design, så sikkerheden opretholdes, uden at byrummet mister sin åbne og indbydende karakter.

vil du vide mere?

Vil du skabe trygge, funktionelle og æstetiske byrum? Se vores udvalg af byrumsinventar eller kontakt os for sparring og rådgivning.